Profil

Epoxy, polyuretan, maling og træbeskyttelse- til det danske marked

Epoxy, polyuretan, maling og træbeskyttelse- til det danske marked

Promal A/S er en danskejet virksomhed, der primært producerer til det danske og skandinaviske marked.

Med fagligt dygtigt personale og håndværksmæssig baggrund, både på kontoret og i produktionen, kender vi udfordringer som farvehandleren, maleren og gulventreprenøren kan møde. Derfor kan vi bidrage med råd, hjælp og vejledning i øjenhøjde.

Fabrikken har til huse i Holstebro hvor der rådes over 6500 m2 produktion, lager, laboratorie og administrtion.
Med sine flade virksomhedsstruktur, er der kort fra idé til løsningsforslag og fabrikken kan lynhurtigt stille om og producere f.eks. en specialfarve med kort varsel.

Omkring 2/3 af omsætnigen består idag af 2-K produkter på basis af epoxy eller polyuretan, der primært anvendes til fugefri gulvbelægninger, desuden fremstilles også forskellige typer 2-K produkter til off-shore og industrien til f.eks. vibrationsdæmpning, indstøbning mv.

Et andet af Promals hovedområder er træbeskyttelser og olier, som vi har ekspertise og erfaring med siden den spæde begyndelse i 1938.

Produktionsudstyret til vandige væg- og loftmalinger, kom til huse i 90´erne og vi har mere end 20 års erfaring med topmoderne acryler og emulsioner.

White Labels - eget label - private label

White Labels - eget label - private label

Private label er et forretningsområde som Promal A/S viderefører, sideløbende med salget af maling, træbeskyttelse, tagmaling m.m. fra webshoppen www.maling.nu og www.promal.dk

Med et meget omfattende receptkatalog og mangeårig erfaring, kan Promal A/S tilbyde flere forskellige produkter indenfor epoxy, PU, maling, træbeskyttelse og lak, til fabrikkens kunder i Europa.

Promals egne brands er:  Promal, Profloor, Microcem, Viking og Sct. Croix.

Etiketter: Promal har lang erfaring med at producere varer til- og for forhandlere og grossistvirksomheder, med kundens egne etiketter påsat.
Vi kan, in-house,  trykke enkle sort/hvide etiketter i små oplag, uden væsentlige meromkostninger. Ligesom vi er behjælpelige, med design og tryk af flotte etiketter i farver, med kundens logo og kundens varenavne.

Med dagens digitale trykketeknikker er etiketter, selv i beskedne oplag á 500-1000 styk, absolut økonomisk overkommelige.

Kunden betaler etiketterne, som Promal påsætter, i forbindelse med produktion eller levering - en unik mulighed, også for dig der kun kan aftage 800-1200 liter ad gangen - ring til os og hør til dine muligheder.
En række produkter kan vi tilbyde med "private labels" ned til få stk. pr. ordre

Promal A/S, hjælper gerne med design og tryk af dine etiketter, ligesom vi tilbyder at opbevare og påsætte etiketter på emballagen, når vi tapper din maling.
Ønsker du selv at opbevare og påsætte dine etiketter, leverer vi gerne uetiketterede varer, udelukkende mærket med stregkode på låget.


Trykte emballager:  Et private label er ikke nødvendigvis bare en etiket. Dit eget label kan trykkes direkte på emballagen, uanset om det er en plastspand, metalspand eller en fugepatron.

Krav til oplagsstørrelse er naturligvis højere, når emballagen skal trykkes, men det ser også langt mere professionelt ud.


Priser og prissætning:

Faktorer der er med til at afgøre prisen på malingen.

•  Indhold – mængde (9 eller 10 ltr i en 10 ltrs spand)
•  Emballage
•  Tryk/etiket
•  Mængde (Opstartsomkostninger)
•  Indhold – kvalitet (individuelt)

Indholdet og emballagen, samt afgifter og øvrige omkostninger, bestemmer prisen på varen.

Som udgangspunkt går de første 30 kroner af prisen på en 10 ltrs spand til spand, etiket, arbejdsløn, miljøbidrag og lignende, inden der er penge til selve malingen.

Malingen, som vi kalder suppen, består af et opløsningsmiddel (vand) og bindemidler, pigmenter, fyldstoffer og forskellige additiver.